Dommere og tørklæder og andre kuriøsiteter

Det vrimler med ikke-sager i disse dage. Ved man noget, når en tilfældig person sender en et brev med en uverificeret påstand? Næh, mener statsministeren, og det er da svært at være uenig. Må man bære tørklæde i folketinget? Jo da, mener præsidiet, og det er igen svært at være uenig. Men må dommere også??? Jo, mener dommerstanden, og ved eftertanke er det vel svært at være helt uenig. Men for underholdningens skyld strammer Pia lige skruen en ekstra omgang, og vil nu også have forbud mod muslimsk udseende skæg... Agurketiden starter tidligt i år.

Jeg kan have en vis sympati for, at dommere skal fremstå upartiske, og for at undgå tvivlstilfælde heller ikke bør signalere, at de dømmer efter andet end loven. Og i det omfang, et tørklæde eller en traditionel muslimsk beklædning kan tolkes sådan, så jo...

Men ret beset, er det ikke bedre at have det i det åbne???

Hvis en dommer var praktiserende muslim, og vedkendte sig det, så kunne journalister m.fl. jo let gå vedkommendes domme efter i sømmene. F.eks. om der er en ekstra hård linie overfor muslimske kvinder, der vil skilles fra deres muslimske mænd? Og med den opmærksomhed, som er om spørgsmålet, er det jo givet, at mikroskopet vil blive fundet frem, hvis der er den mindste afvigelse fra det gængse. Og hvis en dom faldt udenfor gængs dansk ret, ville den umiddelbart kunne appelleres, og blive omgjort, mens den pågældende dommer måske ville vinke farvel til forfremmelser, og i de mest grelle tilfælde måske blive frataget sit embede.

Ja, man ville vel mene, dommeren i sådanne tilfælde, hvor hun/han har væsentlige fælles interesser med den ene part, måske ligefrem burde erklære sig inhabil, eller ville blive krævet inhabil på forhånd.

Så selvom det er indlysende, at der ikke må kunne herske tvivl om domstolenes forpligtelse overfor dansk ret, så er det ikke let at se, hvordan dommere med tørklæder eller i muslimsk klædedragt reelt skulle kunne underminere retssystemet.

Det mest usympatiske er den måde, hvorpå der føres symbolpolitik uden bund i virkeligheden. For der er jo adskillige andre situationer, hvor man kan være bekymret for domstolenes upartiskhed, og som er meget mere oplagte.

Vi havde for ikke længe siden en sag med en dommer, som blev dømt for besiddelse af børneporno. Nu er der intet bevis for, at han har favoriseret ligesindede, men det er da en reel bekymring, at hvis han havde skullet dømme pædofile, så ville dommene være for milde. Eller hvad med dommeren, der var en del af 68' generationen, og nu skal dømme autonome? Eller dommeren, som er medlem af frimurerlogen, og som skal dømme et andet medlem?

Man kan let tænke sig problemstillinger, som er mere sandsynlige, og mere presserende, end hvorvidt dommere må gå med tørklæder, kors eller alt indimellem. Og det var bedre, at man fandt nogle løsninger her af hensyn til retsfølelsen og retssikkerheden.