Hvis det skete i Danmark...

Det er til at blive dårlig over at følge den gruopvækkende sag fra Østrig, hvor Josef Fritzl holdt sin datter og hendes børn indespærret i en kælder i 24 år.

Det er muligt, at Amnesty m.fl. synes, jeg er politisk ukorrekt, men jeg for min del så ham gerne afsone 24 år i et 3 x 3 m rum uden vinduer, uden udgang og uden besøg. Man behøver ihvertfald ikke gå ind for middelalderlige straffe a la hjul og stejle for at synes, at retfærdigheden ikke sker fyldest, hvis han kommer til at afsone i langt mere luksuriøse omgivelser, end han bød sine børn.

Det kunne måske, måske ikke, også ske i Danmark. Og under alle omstændigheder er sagen en påmindelse om, at der findes forbrydelser og forbrydere af en helt anden kaliber end Johnny Skilsmissebarn fra forstæderne, som måske laver lidt hærværk eller smårapserier, men som kan bringes på ret køl igen.

- Der ER forbrydelser, der er så alvorlige og hvis skadevirkninger er så store, at de ikke kan kompenseres på nogen måde, og som må behandles derefter.

- Der ER forbrydere, der er hinsides pædagogisk rækkevidde, og hvor alle teorier om rehabilitering falder til jorden, og som må behandles derefter.

- Der ER forbrydelser, som intet normalt menneske har fantasi til at forestille sig, og som derfor ikke indgår i overvejelserne forud for lovgivningsprocessen; og som derfor ikke mødes med en passende straf.

Det er et åbent spørgsmål, hvad man kunne eller burde gøre som samfund. Men for min del havde jeg intet imod en slags "skærpet livstid", uden mulighed for benådning, uden udgang osv. - bare så der var noget at idømme hvert 10. eller 20. år når den slags uhyrligheder dukker op.