Blondineministeriet

Nej, vi har ikke et Blondineministerium og får det heller aldrig. Det er dog ikke indlysende, hvorfor man ikke skulle have et, i betragtning af de ministerier, man vitterligt har. Integrationsministeriet er et glimrende eksempel på et sådant ikke-ministerium.

Integrationsministeren er reelt minister for en bestemt gruppe mennesker, nemlig indvandrere og deres efterkommere. En gruppe, der på sæt og vis er arbitrært valgt, idet man i princippet kan udpege en hvilken som helst delmængde af befolkningen, definere den som en gruppe, og sætte fokus på dens særlige karakteristika – herunder afvigelsen fra den gennemsnitlige befolkning.

Hvis det så viser sig, at den givne gruppe skiller sig mærkbart ud (og hvad angår afvigelser fra normen, er vi ikke så tolerante her i landet), så skal der sættes ind. Hvis der f.eks. blandt indvandrere er flere arbejdsløse end gennemsnitligt i befolkningen, så skal der stables et program på benene for at få indvandrere i arbejde. Hvis der er højere kriminalitet, så skal der sættes ind med forebyggende arbejde. Hvis gruppen i gennemsnit får dårligere karakterer i skolerne, så skal skole-hjem-samarbejdet involveres. Alt imens man kaster en del penge efter integrationskonsulenter, og der skrives ph.d. afhandlinger om forskellige aspekter hos indvandrere.

Her er det, jeg foreslår oprettelsen af et Blondineministerium.

Jeg er ikke fordomsfyldt (jeg er selv gift med en blondine), men sæt nu det viste sig, at blondiner i gennemsnit får dårligere karakterer i skolen. I givet fald burde der da udarbejdes en plan for at forbedre blondiners udbytte af skolegangen. Det kan også være, at blondiner er overrepræsenteret i ledighedsstatistikken. Måske fordi en del af dem går hjemme og lader sig forsørge af it-millionærer og andet godtfolk. I så fald må Blondineministeriet i samarbejde med Arbejdsministeriet udarbejde en plan for at få flere blondiner i arbejde. Kun fantasien sætter grænsen for, hvilke områder man kunne undersøge, hvor blondiner måske ville skille sig ud.

Tiltaler tanken om et Blondineministerium dig ikke, så kunne man i stedet indføre et ministerium for overvægtige eller for introverte, eller for en hvilken som helst anden arbitrær gruppe.

Men hvorfor ryster vi på hovedet af tanken om et Blondineministerium? Dybest set fordi vi mener, det er irrelevant, om der er tilfældige forskelle i forhold til resten af befolkningen. Det er ikke noget, vi mener retfærdiggør en særlig behandling. Og hvorfor ikke? Fordi blondiner har fuldt ud samme rettigheder i samfundet som alle andre, og tilbydes samme skolegang, hospitalsbehandling mv. som alle andre. Og uanset om eventuelle forskelle skyldes tilfældighedernes spil eller fælles præferencer blandt blondiner, så er det noget, staten skal blande sig udenom, når udgangspunktet og rettighederne er de samme.

Det samme må vel gælde indvandrere? Ganske vist kan integration måles som gennemsnitlig lovoverholdelse eller gennemsnitlig selvforsørgelse i en given gruppe, idet netop lovoverholdelsen og selvforsørgelsen siger noget om, hvorvidt man er tilpasset samfundet og yder sit bidrag hertil som gruppe. Men skulle det ske, at der er en overhyppighed af kriminalitet, så hører det jo under politiets ressort-område, ligesom det gør, hvis der f.eks. er overhyppighed af kriminalitet blandt rockere. Det kræver ikke et særskilt ministerium. Og hvis integration handler om kulturelle præferencer, livsstil, tro eller bare det at finde et job og sælge sig selv bedst muligt på arbejdsmarkedet, så er det jo slet ikke noget, man skal blande et ministerium ind i.

Den liberale kongstanke er, at staten skal arbejde på at sikre frie – og lige! – vilkår for alle borgere, og så lade folk om resten. Det er ikke en liberal tanke, at der skal laves udvalg og nævn og tilmed ministerier for enhver gruppe, der fylder i medierne eller i befolkningen. Når loven er lige for alle, har staten gjort sit, hverken mere eller mindre!

Så lad os i forbindelse med næste regeringsrokade få afskaffet Integrationsministeriet, og ethvert andet ministerium som handler om andet og mere end at forvalte det fælles og sikre lige og rimelige love. Eller alternativt, følge trop med et Blondineministerium…