8.8.08

En skandaløs dom!

Så er dommen faldet i den grotesk absurde sag fra Aalborg, hvor en dengang 15-årig tævede og trampede en tilfældig, sagesløs mand til døde, og optog offeret på sin mobil. Straffen? 4 år!

Det er en efter alle standarder skandaløs dom. Det umiddelbare indtryk må vel være, at en sådan person er til så stor fare for sine omgivelser, at man burde lukke ham inde og smide nøglen væk. En livstidsdom, som ender med at vare længere end de 16 sædvanlige år, ville på ingen måde være af vejen i forhold til almindelig retsfølelse.

Nu viser det sig så, at der er en overgrænse for straffe for "børn" under 18 år. Dvs. de kan plyndre, hærge, voldtage og myrde, så meget de lyster, uden at få en straf, der står mål med forbrydelsen. Alene det er absurd, men heldigvis ser det ud til, at en folketingsflertal nu vil afskaffe den paragraf. Det manglede bare.

Alligevel plæderede anklageren for en straf på kun 7 år! Øh... Kan man snart forestille sig noget værre end det skete??? Var det ikke et oplagt eksempel, hvor man burde gå efter maksimumsstraffen??? Det er ganske ubegribeligt og sødsuppehumanistisk andet.

Uanset, så faldt dommen ud med kun 4 år, og ingen dom for drab, kun for vold med døden til følge. Javel ja. Man tager sig til hovedet. Heldigvis er folkestemningen vist enig med mig i dette, jvnf. debatten i BT efterfølgende...

0 kommentarer: